Foto-kommunikation
12. – 13. oktober 2021
Foto: Ulrik Pedersen
Foto: Ulrik Pedersen
Foto–kommunikation
2-dages kursus
12. – 13. oktober
Din kunnen er guld
Som professionel fotograf er du verdensmester i at fortælle historier gennem foto, video, lyd og ord. Dertil kommer, at du har noget kommunikationsbranchen konstant søger – du har håndværkerens evne og mod til at omsætte ideer til konkret indhold.
Mens dine evner bliver udfordret i en presset mediebranche, er de guld værd i en støt voksende kommunikationsbranche. Det ser vi blandt andet ved, at der i øjeblikket er flere opslag, hvor en udbyder søger en til visuel kommunikation.
Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at se de nye muligheder, som måske giver dig lyst til at kaste dig ud i et helt nyt arbejdsliv med kommunikation.
Branchens sprog
Før du kaster dig ud i et nyt arbejdsliv, er det vigtigt at kunne kommunikationsbranchens sprog:
Hvad er en kommunikationsstrategi? Hvordan bruger du den? Hvordan laver du den?
Krisekommunikation – hvornår, hvad, hvorfor? Målgruppe? Kommunikations KPI´er (Key Performance Indicators)? Kanaler?
Udbytte
Kurset henvender sig til alle, som gerne vil forstå det særlige sprog, som benyttes i kommunikationsbranchen og samtidig ønsker at blive endnu skarpere til selv at producere strategier og tænke langsigtet i forhold til pr, kanaler og krisehåndtering.
Form
De to dage vil bestå af en kombination af oplæg og øvelser. Vi tager udgangspunkt i byfornyelsen i Højer samt sort sol i Tøndermarsken som udgangspunkt for at udarbejde en strategi samt tage de gode billeder og skrive de fængende tekster.
Kursusansvarlige
ULRIK PEDERSEN
Ulrik Pedersen – Fotojournalist, kommunikationsmedarbejder ved Tøndermarsk Initiativet. Tidligere fotochef på Jysk-Fynske Medier, forfatter til flere børnebøger og fotobogen Glimt Af Hverdagen, underviser, oplægsholder og naturnørd.
Foto: Ulrik Pedersen, Selvportræt
Annelise MølviG
Annelise Mølvig – Freelancejournalist, underviser, kursusleder og journalist. Har siden 2010 undervist på diplomfag i at skrive klart og fængende samt tilrettelagt og gennemført individuelle kurser. Har over 25 års erfaring i medieverdenen som blandt andet redaktør, radio- og tv-journalist samt kommunikatør.
Foto: Lars Bech
Gæstelærere
I løbet af to kursusdage vil du møde håndværkere – journalister og fotografer – som har taget springet og i dag arbejder med kommunikation og marketing.
Du vil samtidig møde kommunikations-uddannede, som har lært sig selv at eksekvere en strategi.
Praktiske informationer
Tøndermarsken
Kurset finder sted i Tøndermarsken, hvor et stort projekt i disse år har fokus på at synliggøre stedets potentiale gennem det såkaldte Tøndermarsk Initiativet. Et samarbejde mellem fonde og kommune.
Bjerremark Kursuscenter
Adressen er
Bjerremark, Ubjergvej 19, Ubjerg,
6270 Tønder
Kommer du med tog, vil du blive hentet på Tønder station.
Et par uger inden kursusstart vil vi sætte deltagerne i forbindelse med hinanden, så I eventuelt kan aftale samkørsel.
Tilmelding
Mediernes Efteruddannelse:
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/fotografens-vej-ind-i-kommunikationsbranchen-3/
Ved afbud før 17. september vil du få beløbet refunderet.
Ved afbud senere, er du velkommen til selv at sælge din plads til en kollega.
For yderligere oplysninger: Annelise Mølvig, 41 27 07 00
Pris
Fuld pris: 9.000 kroner plus moms – Pressens Uddannelsesfond yder 3.900 kroner i tilskud til medlemmer af DJ.
Prisen inkluderer undervisning, oplægsholdere, indkvartering i enkeltværelser på Eccos kursuscenter i Tøndermarsken, Bjerremark, samt alle måltider og selvfølgelig vand, kaffe og te.
Mulighederne for at søge tilskud:
PF-medlemmer: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/pf-ansogning-til-ophavsretsfonden
DJ:Fotograferne: https://journalistforbundet.dk/djfotograferne/ansogning-til-ophavsretsfonden
Journalister, grafikere og andre kan se på nogle af disse fonde: https://journalistforbundet.dk/sog-rettighedsmidler