+45 41270700 info@moelvig.eu
Vælg en side

Fotofestival for fotojournalister

Foto: Lars Skov

Fotofestival i Frankrig for fotojournalister

Foto: Lars Skov

Toneangivende dokumentarfotografi i Arles og Perpignan

Visa pour l’image i Perpignan er den vigtigste festival for fotojournalister. Recontres d’Arles er der, hvor helt nye ting opstår.

Ideerne bag fotoprojekterne

Dokumentarfotografiet og måden at fortælle fotografiske historier spænder videre end tidligere set.

På kurset vil vi gennem udstillinger på Rencontres d’Arles og Visa pour l’Image se og diskutere forskellige former for dokumentarfotografi og dermed få ny inspiration til egne projekter.

 

I Arles besøger vi og diskuterer udvalgte udstillinger, og på Visa pour l’image i Perpignan har kursuslederne arrangeret møder med nogle af de fotografer, der udstiller. Det giver et dybere indblik i deres tanker og ideer bag fotoprojekterne.

Undervejs vil vi diskutere de arbejdsmetoder og tilgange til fotografiet, vi oplever på udstillingerne.

Arles kontra Visa

Vi vil holde de forskellige tilgange op over for hinanden og forholde os til det, vi ser, men også til egen praksis.

Rencontres d’Arles viser moderne dokumentarfotografi og nye måder at tænke fotografiet.

Visa pour l’Image i Perpignan, som er den vigtigste festival for fotojournalistik, satser på det lidt mere traditionelle dokumentarfotografi.

Ny viden

Det er et kursus, hvor kursisterne gennem oplæg fra de udstillende fotografer og kursuslederne samt diskussioner får ny viden, hvilket bringer ens eget fotografi, billedsyn og billedprioritering videre.

Ved at sammenligne dokumentarfotografiet på de to vidt forskellige festivaler får kursisterne et nuanceret og dybtgående syn på genren, som man kan tage med i sin egen praksis, hvad enten det er som fotograf, billedredaktør, redaktionssekretær, grafiker eller lignende.

Internationalt fototræf

Der er over 3000 billedfolk primært fra den redaktionelle verden tilstede på Visa, så her har deltagerne mulighed for at netværke og møde kolleger fra ind- og udland – og måske endda få internationale fotoredaktører til at se på deres portfolio og få råd og vejledning.

Kurset giver ny inspiration og inputs, som kan forbedre det daglige arbejde.

Vi ser billeder, taler billeder og diskuterer billeder og tilgange, hvilket giver mulighed for at åbne og udvide sit billedsyn og arbejdsmetoder og tage den nye inspiration med tilbage i det daglige arbejde.

Udbyttet

● et solidt indtryk af, hvor fotojournalistikken er lige nu
● et indblik i de bedste fotojournalisters storytelling
● en inspiration om kulturer og verdener
● en mulighed for at møde over 3000 billedfolk fra cirka 60 forskellige lande
● en inspiration til nye måder at arbejde på
● et fagligt fællesskab med motiverede fagfolk
● et møde med nogle af tidens mest spændende fotografer

Underviserne

Mads Greve

Lektor på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tidligere fotojournalist med opgaver for danske og internationale medier.

Arbejder ved siden af undervisningen med egne fotografiske projekter, er medlem af Prospekt Photographers og har udgivet to fotografiske bøger.

Har siden 2008 været kursusleder på DMJX’ kursus til Visa pour l’Image.

Foto: Lærke Posselt

Annelise Mølvig

Freelancejournalist, underviser, kursusleder og journalist.

Har siden 2010 undervist på diplomfag i at skrive klart og fængende samt tilrettelagt og gennemført individuelle kurser.

Har over 25 års erfaring i medieverdenen som blandt andet redaktør, radio- og tv-journalist samt kommunikatør.

Har siden 2007 været kursusleder på DMJX’ kursus til Visa pour l’Image.

Foto: Lars Bech

Praktiske informationer

Tilmelding

Er bindende og skal ske til Annelise Mølvig, info@moelvig.eu, tlf. 41 27 07 00.

Ved tilmelding skal du oplyse, om du vil rejse fra Billund eller København samt det navn, der står i dit pas. Desuden også hvem regningen skal udstedes til.

Pris

 

22.000 kroner plus moms, dog er der en Early Bird-rabat på 2.000 kroner til de hurtige, der melder sig til inden 1. februar.

Prisen inkluderer rejse fra København eller Billund (valgfrit), transport i løbet af kurset og hjemrejse, kursusplanlægning, oplægsholdere, akkreditering i Arles og Perpignan, indkvartering i enkeltværelser i Arles og på Hotel de la Loge i Perpignan, morgenmad i Arles og Perpignan samt et dagligt hovedmåltid.

På hjemrejsedagen vil der kun blive serveret morgenmad.

Vi flyver til Marseille og tager hurtig-toget til Perpignan.

På hjemrejsen tager vi hurtig-toget til Montpellier og flyver hjem derfra.

Deltagere

Kurset henvender sig til pressefotografer, fotojournalister, fotografer, grafiske tegnere, billedredaktører samt redaktionssekretærer og redaktionsledere.

Kursets vilkår

Man skal regne med lange dage, mange skridt og stor aktivitet.

Tilskud

Medlemmer af PF kan søge ophavsretsfonden under PF om tilskud.

Næste ansøgningsfrist er 1. februar.

Læs reglerne grundigt her: https://journalistforbundet.dk/pressefotografforbundet/pf-ansogning-til-ophavsretsfonden

Medlemmer af DJ:Fotograferne kan søge her: https://journalistforbundet.dk/djfotograferne/ansogning-til-ophavsretsfonden
Næste frist er 1. februar.

Journalister, grafikere og andre kan se på nogle af disse fonde: https://journalistforbundet.dk/sog-rettighedsmidler

Afbestilling

 

Melder du fra inden 26. juni, mister du 5.000 kroner af det indbetalte beløb.

Melder du fra inden fredag den 31. juli, mister du 10.000 kroner af det indbetalte beløb.

Ved senere afmelding kan du kun få refunderet 2.000 kroner.

Videresalg

 

Bliver du forhindret i at deltage, er du til enhver tid velkommen til i stedet at forsøge at sælge din billet til en kollega. Dog skal du være opmærksom på, at det muligvis kan være svært at skifte afrejse/ankomst-lufthavn.

Overdrager du din billet senere end 31. juli, vil der løbe et gebyr på for at ændre navnet på billetten.

Det med småt

Du skal selv betale transport til og fra København eller Billund samt et hovedmåltid om dagen.
Du skal selv sørge for at have en rejseforsikring. Kursus er sidestillet med arbejde.

Forbrugeraftaleloven

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du jf. Forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret. Herefter er din tilmelding bindende.

REJSEN

Afrejse 1. september 2020.
Deltagerne kan vælge at rejse fra København eller Billund.

Vi flyver til Marseille med et kort skift.
Hjem den 6. september – til København eller Billund.

Den første nat overnatter vi i Arles.
Onsdag aften tager vi toget til Perpignan, en tur på tre timer. Her venter ”vores faste hotel”, Hotel de la Loge, hvor vi bor frem til søndag.

Hver dag vil der være morgenmad samt et hovedmåltid (frokost eller aftensmad). De øvrige måltider skal du selv betale.

Du betaler ligeledes selv din mad og drikke på såvel udrejsen som hjemrejsen.

Tilmelding

Er bindende og skal ske til Annelise Mølvig, info@moelvig.eu, tlf. 41 27 07 00.

Ved tilmelding skal du oplyse, om du vil rejse fra Billund eller København samt det navn, der står i dit pas. Desuden hvem regningen skal udstedes til.